Alle skal have mulighed for et bedre liv
Når lokal indsats skaber varig forandring
Fondens formål er at støtte projekter, der skaber varig forandring. Vi engagerer os i initiativer, som på lang sigt bidrager til uddannelse, udvikling og bedre livsvilkår i udviklingslande – med et særligt fokus på Afrika.
Vi tror på, at bæredygtig hjælp opstår i samspil. Derfor lægger vi vægt på, at de mennesker og lokalsamfund, der modtager støtte, selv tager aktiv del i at realisere projekterne. Egen indsats og lokalt engagement er en forudsætning for, at forandring kan slå rod og leve videre.
Sådan arbejder vi
Hvert år identificerer fondens bestyrelsesmedlemmer relevante projekter, som behandles og prioriteres samlet af bestyrelsen. De endelige beslutninger træffes i november. Derudover støtter vi også udvalgte projekter, som er indsendt uopfordret via fondens ansøgningsskema.
Vi modtager mange ansøgninger hvert år og kan derfor desværre ikke garantere svar på alle henvendelser – men vi gør os umage for at vende tilbage, hvor det er muligt. Fonden yder ikke støtte til projekter drevet af udenlandske organisationer.
Ansøgningskriterier